Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 88LovforslagStatus: Stadfæstet

Om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.

Hvad handler L 88 om?

L 88 (2017-18): Med lovforslaget gennemføres en række justeringer af dagpengesystemet, så det bliver mere fleksibelt og kan håndtere nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer.

Læs resten af resuméet

Samtidig opnås større vished og forudsigelighed om rettigheder for selvstændige og atypisk beskæftigede. Dagpengesystemet bliver i højere grad baseret på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger. Endvidere harmoniseres reglerne for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Lovforslagets hovedpunkter er følgende: - De sættes fokus på aktiviteten frem for personens status som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. - Dagpenge optjenes ved en summering af al A- og B-indkomst og overskud i selvstændig virksomhed. - Dagpengesatsen beregnes ved en summering af al A- og B-indkomst og overskud i selvstændig virksomhed. - Definitioner på hoved- og bibeskæftigelse baseres på objektive kriterier fremfor et skøn. - Det bliver nemmere at ophøre med selvstændig virksomhed. Lovforslaget udmønter aftalen om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, som regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 18. maj 2017. Aftalen bygger på anbefalingerne fra arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet.

Blev L 88 vedtaget?

Ja. L 88 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 20. december 2017 med 97 stemmer for og 9 imod.

Hvem stemte for og imod L 88?

Ved endelig vedtagelse af L 88 (2017-18) 20. december 2017 stemte flertallet i S, DF, V, LA, ALT, RV, SF, KF og V for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 88?

L 88 (2017-18) blev fremsat 14. november 2017 af Troels Lund Poulsen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (20)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (10)