Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 6LovforslagStatus: Stadfæstet

Om undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v.

Hvad handler L 6 om?

L 6 (2017-18): Lovforslaget ændrer de gældende undtagelser fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, de såkaldte bagatelregler, så de kommer på linje med EU-konkurrencereglerne.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget medfører desuden, at fristerne for behandling af en anmeldt fusion kan afbrydes ekstraordinært, hvis de deltagende virksomheder ikke inden en given frist har indsendt de oplysninger, som konkurrencemyndigheden har krævet. Derudover sker der mindre ændringer i fristerne for afgivelse af tilsagn. Endvidere ændres reglen om en virksomheds indsigt i oplysninger om sig selv (egenacces). I tilslutning hertil bliver oplysningspligten og indsigtsretten efter de kommende regler i databeskyttelsesforordningen begrænset i sager og undersøgelser efter konkurrenceloven. På linje med reglerne i en række andre lande styrkes straflempelsesreglerne ved at give mulighed for indgivelse af en foreløbig ansøgning uden fuldstændig dokumentation for et kartel. Desuden klargøres, hvilken omsætning der skal indgå i bødeudmålingen, og der skal fremover udpeges suppleanter til Konkurrencerådet. Endelig indebærer lovforslaget, at Folketinget giver sit ratifikationssamtykke til en ny samarbejdsaftale på konkurrenceområdet mellem konkurrencemyndighederne i Danmark, Finland, Grønland, Island, Norge og Sverige og på Færøerne, som er underskrevet i september 2017. Formålet med lovforslaget er at øge konkurrencen gennem en mere effektiv og anvendelig konkurrencelovgivning. Loven skal træde i kraft den 1. januar 2018.

Blev L 6 vedtaget?

Ja. L 6 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 30. november 2017 med 105 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 6?

Ved endelig vedtagelse af L 6 (2017-18) 30. november 2017 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for.

Hvem fremsatte L 6?

L 6 (2017-18) blev fremsat 4. oktober 2017 af Brian Mikkelsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (20)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)