Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 223LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer.

Hvad handler L 223 om?

L 223 (2017-18): Lovforslaget indebærer, at tilfælde af simpel vold, der begås gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af straffelovens § 245 om bl.a. mishandling, kan straffes med fængsel indtil 6 år, svarende til strafferammen for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1. Det foreslås i den forbindelse, at strafniveauet for sådanne overtrædelser fordobles sammenlignet med i dag.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget indebærer endvidere, at forældelsesfristen udskydes i sager om gentagen eller grov vold mod personer under 18 år, når volden er begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand. Forældelsesfristen vil således tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år. Den foreslåede udskydelse af forældelsesfristen finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Blev L 223 vedtaget?

Ja. L 223 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 31. maj 2018 med 94 stemmer for og 9 imod.

Hvem stemte for og imod L 223?

Ved endelig vedtagelse af L 223 (2017-18) 31. maj 2018 stemte flertallet i S, DF, V, LA, ALT, RV, SF, KF og V for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 223?

L 223 (2017-18) blev fremsat 25. april 2018 af Søren Pape Poulsen og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (1)

1 af 1 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1