Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 210LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrket tilsyn på ældreområdet.

Hvad handler L 210 om?

L 210 (2017-18): Lovforslaget udmønter den del af den politiske aftale »Aftale om satspuljen på ældreområdet for 2018-2021«, som omfatter forsøg med et uafhængigt styrket tilsyn på ældreområdet.

Læs resten af resuméet

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik aftalen den 13. november 2017. Med lovforslaget skal Styrelsen for Patientsikkerhed i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2021 føre et risikobaseret tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87 på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder. Formålet med lovforslaget er at udvikle og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats. Der er tale om et supplerende uafhængigt tilsyn med ældreplejen, som bygger oven på kommunernes eksisterende tilsyn, som således fastholdes. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2018.

Blev L 210 vedtaget?

Ja. L 210 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 24. maj 2018 med 106 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 210?

Ved endelig vedtagelse af L 210 (2017-18) 24. maj 2018 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for.

Hvem fremsatte L 210?

L 210 (2017-18) blev fremsat 23. marts 2018 af Thyra Frank og henvist til Sundheds- og Ældreudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (24)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Spørgsmål (5)

Svar (6)