Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 20LovforslagStatus: Stadfæstet

Om sikkerhedszoner m.v. på offshoreområdet og kontinentalsoklen.

Hvad handler L 20 om?

L 20 (2017-18): Formålet med lovforslaget er at samle al sikkerhedsmæssig regulering af offshore olie- og gasaktiviteter.

Læs resten af resuméet

Dette opnås ved at flytte reguleringen af sikkerhedszoner omkring offshoreanlæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren til beskæftigelsesministeren, således at al sikkerhedsmæssig regulering af offshore olie- og gasaktiviteter er samlet hos beskæftigelsesministeren og udøves af Arbejdstilsynet. Som konsekvens heraf flyttes reguleringen af sikkerhedszoner fra kontinentalsokkelloven til offshoresikkerhedsloven, som i forvejen regulerer sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Kravet om sikkerhedszoner har til formål at reducere risici for kollision mellem fartøjer og anlæg, der anvendes til offshore olie- og gasaktiviteter, og at sikre, at eventuelle fangstredskaber ikke kommer i kontakt med undersøiske indretninger.

Blev L 20 vedtaget?

Ja. L 20 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 14. december 2017 med 104 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 20?

Ved endelig vedtagelse af L 20 (2017-18) 14. december 2017 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF og V for.

Hvem fremsatte L 20?

L 20 (2017-18) blev fremsat 4. oktober 2017 af Troels Lund Poulsen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .