Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 207LovforslagStatus: Stadfæstet

Om beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer på fusionsskatteområdet.

Hvad handler L 207 om?

L 207 (2017-18): Lovforslaget har til hensigt at hindre en utilsigtet mulighed for, at løbende indtægter optjent i Danmark kan unddrages dansk beskatning ved at gennemføre skattefrie grænseoverskridende fusioner (og visse andre grænseoverskridende selskabsmæssige omstruktureringer) efter fusionsskatteloven med tilbagevirkende kraft.

Læs resten af resuméet

Der foreslås på den baggrund en regel om, at den skattemæssige fusionsdato for de pågældende fusioner m.v. ikke kan ligge forud for det tidspunkt, hvor fusionen m.v. er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Med forslaget forhindres en utilsigtet mulighed for i forbindelse med grænseoverskridende fusioner m.v. at undgå dansk beskatning af indtægter optjent her i landet. Lovforslaget skal have virkning fra fremsættelsen, da det vurderes, at der er risiko for, at der under de gældende regler kan spekuleres i at undgå dansk beskatning af den her i landet optjente indkomst.

Blev L 207 vedtaget?

Ja. L 207 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 1. juni 2018 med 102 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 207?

Ved endelig vedtagelse af L 207 (2017-18) 1. juni 2018 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF og V for.

Hvem fremsatte L 207?

L 207 (2017-18) blev fremsat 23. marts 2018 af Karsten Lauritzen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .