Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 149LovforslagStatus: Stadfæstet

Om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Hvad handler L 149 om?

L 149 (2017-18): Lovforslaget tilvejebringer de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelligent kontrol i registreringsfasen.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget er en udmøntning af dele af aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet om styrket kontrol og vejledning. Et af tiltagene i aftalen er en styrket indsats mod organiseret svindel, som skal udmøntes i bl.a. en intelligent kontrol ved virksomhedsregistrering. Initiativet er et samarbejde mellem SKAT og Erhvervsstyrelsen. Der skal i den forbindelse anvendes ny teknologi til at udsøge virksomheder, som oprettes med henblik på svig. Ved Erhvervsstyrelsens indførelse af en intelligent kontrol i registreringsfasen er det nødvendigt, at styrelsen kan indsamle og behandle oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder samt videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder til brug for disses kontrol- og tilsynsopgaver. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2018.

Blev L 149 vedtaget?

Ja. L 149 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. maj 2018 med 110 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 149?

Ved endelig vedtagelse af L 149 (2017-18) 3. maj 2018 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF og V for.

Hvem fremsatte L 149?

L 149 (2017-18) blev fremsat 21. februar 2018 af Brian Mikkelsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (1)

1 af 1 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1