Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 147LovforslagStatus: Stadfæstet

Om selvstændig bestemmelse i straffeloven om hvidvask.

Hvad handler L 147 om?

L 147 (2017-18): Formålet med lovforslaget er at styrke den strafferetlige indsats mod hvidvask.

Læs resten af resuméet

Det foreslås at udskille en del af hæleribestemmelsen til en selvstændig bestemmelse om hvidvask, sådan at straffeloven fremover vil indeholde en bestemmelse om hvidvask. Det foreslås endvidere at forhøje den øvre strafferamme for hvidvask af særligt grov beskaffenhed fra 6 år til 8 år. Lovforslaget indgår i opfølgningen på aftalen af 21. juni 2017 om styrket indsats mv. i den finansielle sektor indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Blev L 147 vedtaget?

Ja. L 147 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 17. maj 2018 med 101 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 147?

Ved endelig vedtagelse af L 147 (2017-18) 17. maj 2018 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for.

Hvem fremsatte L 147?

L 147 (2017-18) blev fremsat 21. februar 2018 af Søren Pape Poulsen og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)