Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 144LovforslagStatus: Stadfæstet

Om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester.

Hvad handler L 144 om?

L 144 (2017-18): Lovforslaget gennemfører Rådets og Europa-Parlamentets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (NIS-direktivet), inden for Erhvervsministeriets område i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet på beredskabsområdet.

Læs resten af resuméet

Der indføres krav til operatører af væsentlige tjenester inden for dele af den digitale infrastruktur (domænenavne- og topdomænenavnesystemer), operatører på det finansielle område og udbydere af visse digitale tjenester (onlinemarkedspladser, onlinesøgemaskiner og cloud computing-tjenester), der tager højde for samfundets afhængighed af sådanne tjenester og afspejler det aktuelle trusselsbillede. Operatørerne og udbyderne skal træffe passende sikkerhedsforanstaltninger på baggrund af en vurdering af de konkrete risici. Kravene retter sig alene mod operatører, som identificeres som væsentlige, og større udbydere af digitale tjenester, som ikke er små virksomheder eller mikrovirksomheder. Der indføres endvidere krav om, at operatører og udbydere skal underrette myndighederne om hændelser, der har forstyrrende virkning på levering af de pågældende tjenester, og som hindrer gennemførelsen af økonomiske aktiviteter, medfører betydelige finansielle tab og underminerer brugernes tillid og dermed skader samfundsøkonomien. Endelig indføres bestemmelser om myndighedssamarbejde, herunder videregivelse af oplysninger om indberettede hændelser fra sektormyndighederne til Center for Cybersikkerhed i dets egenskab af nationalt centralt kontaktpunkt og national it-beredskabsenhed (CSIRT). Loven træder i kraft den 10. maj 2018, som er seneste frist i ovennævnte direktiv for gennemførelse i national lovgivning.

Blev L 144 vedtaget?

Ja. L 144 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. maj 2018 med 90 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 144?

Ved endelig vedtagelse af L 144 (2017-18) 3. maj 2018 stemte flertallet i S, DF, V, LA, RV, KF og V for. Flertallet i EL, ALT og SF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 144?

L 144 (2017-18) blev fremsat 7. februar 2018 af Brian Mikkelsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (10)

10 af 10 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1

  2. Spm. 2

  3. Spm. 3

  4. Spm. 4

  5. Spm. 5

  6. Spm. 6

  7. Spm. 7

  8. Spm. 8

  9. Spm. 9

  10. Spm. 10