Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 135LovforslagStatus: Stadfæstet

Om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren.

Hvad handler L 135 om?

L 135 (2017-18): Rammelovforslaget har til formål at gennemføre NIS-direktivet (direktiv 2016/1148 af 6. juli 2018 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen) på transport-, bygnings- og boligministerens område.

Læs resten af resuméet

Med forslaget indføres bl.a. sikkerhedskrav til de væsentligste offentlige og private enheder inden for transport-, bygnings- og boligområdet, der udpeges som operatører af væsentlige transporttjenester. Disse operatører kan eksempelvis være kendetegnet ved at være offentlige eller private enheder inden for vej-, bane-, luft- og havneområdet, som leverer en transporttjeneste, der er væsentlig for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter, og er afhængige af net- og informationssystemer for at levere transporttjenesten. Ifølge forslaget skal operatørerne underrette transport-, bygnings- og boligministeren og Center for Cybersikkerhed – i sin egenskab af nationalt centralt kontaktpunkt og national it-beredskabsenhed (CSIRT) – om eventuelle hændelser, der har forstyrrende virkning på deres levering af de væsentlige transporttjenester. Med forslaget indføres desuden administrationsbestemmelser, så der kan fastsættes mere tekniske krav i bekendtgørelser. Transport-, bygnings- og boligministeren fører tilsyn med overholdelse af reglerne på området. Loven træder i kraft den 10. maj 2018. Det er også datoen for gennemførelse af ovennævnte direktiv i national lovgivning.

Blev L 135 vedtaget?

Ja. L 135 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. maj 2018 med 90 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 135?

Ved endelig vedtagelse af L 135 (2017-18) 3. maj 2018 stemte flertallet i S, DF, V, LA, RV, KF og V for. Flertallet i EL, ALT og SF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 135?

L 135 (2017-18) blev fremsat 7. februar 2018 af Ole Birk Olesen og henvist til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 3. maj 2018: 90 for, 0 imod, 19 hverken for eller imod, 70 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.