Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 10LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forhandlede retningslinjer og forskellige andre ændringer på det finansielle område.

Hvad handler L 10 om?

L 10 (2017-18): Lovforslaget gennemfører en række ændringer på det finansielle område bl.a. med det formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen.

Læs resten af resuméet

Forslaget lægger bl.a. op til at give Finanstilsynet mulighed for at udarbejde og offentliggøre forhandlede retningslinjer for god skik på forbrugerområdet. Desuden skabes der med forslaget grundlag for, at Finanstilsynet kan udføre et mere effektivt tilsyn på forbrugerområdet. Lovforslaget har desuden til formål at give et mere retvisende grundlag for udpegning af SIFI i Danmark, og forslaget lægger op til, at tal for udenlandske kreditinstitutters væsentlige filialer i Danmark også indgår i de opgørelser, der ligger til grund for udpegningen. Ændringen medfører ikke, at der udpeges flere SIFI i Danmark end i dag. Med lovforslaget implementeres portabilitetsdirektivet i dansk ret, som bl.a. sikrer lønmodtageres ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder, når de flytter mellem Danmark og et andet EU-land. Endvidere gennemfører lovforslaget en række ændringer som følge af henholdsvis PRIIP-forordningen og benchmarkforordningen, der har til formål at øge investorbeskyttelsen. Loven træder i kraft den 1. jan 2018.

Blev L 10 vedtaget?

Ja. L 10 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 30. november 2017 med 107 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 10?

Ved endelig vedtagelse af L 10 (2017-18) 30. november 2017 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for.

Hvem fremsatte L 10?

L 10 (2017-18) blev fremsat 4. oktober 2017 af Brian Mikkelsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 30. november 2017: 107 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.