Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 72LovforslagStatus: Stadfæstet

Om telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønlandske anstalter samt tilhold, opholdsforbud og bortvisning m.v.

Hvad handler L 72 om?

L 72 (2016-17): Lovforslaget skaber mulighed for at foretage telefonisk forkyndelse af processuelle meddelelser i civile sager og straffesager i Grønland.

Læs resten af resuméet

Den mulighed findes i den danske retsplejelov, og Naalakkersuisut (Grønlands regering), Grønlands Domstole og Politimesteren i Grønland har alle fremsat ønske om, at der indføres tilsvarende regler i Grønland. Desuden giver lovforslaget hjemmel til, at de ansatte ved de grønlandske anstalter kan anvende peberspray og skjold over for de indsatte. Det er et tiltag, som Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbefalet indført i Grønland, og som forventes at have samme præventive effekt, som det har haft i danske fængsler, således at yderligere magtanvendelse kan undgås. Endelig foreslås der nogle ændringer af kriminalloven, der hænger sammen med en samtidig ikraftsættelse for Grønland ved kongelig anordning af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Blev L 72 vedtaget?

Ja. L 72 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. februar 2017 med 109 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 72?

Ved endelig vedtagelse af L 72 (2016-17) 2. februar 2017 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for.

Hvem fremsatte L 72?

L 72 (2016-17) blev fremsat 9. november 2016 af Søren Pind og henvist til Grønlandsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (29)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (9)

Spørgsmål (8)

Svar (8)