Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 63LovforslagStatus: Stadfæstet

Om dagpenge for unge under 25 år og ph.d.-studerende.

Hvad handler L 63 om?

L 63 (2016-17): Under visse betingelser kan et medlem af en a-kasse modtage arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse efter ansættelsesperiodens udløb, hvis uddannelsen efter aftale med uddannelsesinstitutionen gennemføres som en deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer pr. uge.

Læs resten af resuméet

Dette har efter regeringens opfattelse ikke været meningen med dagpengesystemet. Med lovforslaget ophæves muligheden for at modtage arbejdsløshedsdagpenge samtidig med deltagelse i en ph.d.-uddannelse. Efter gældende regler nedsættes dagpengenes størrelse i visse situationer til unge under 25 år. I forhold til indførelsen af et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017 betyder det, at a-kasserne i de tilfælde, hvor der skal ske et satsskifte i løbet af en måned, skal udbetale dagpenge med to forskellige satser. Med lovforslaget sker tidspunktet for skift af sats efter ungereglerne fra den 1. i den måned, der følger efter den måned, hvor forhold som betinger et satsskifte, indtræder.

Blev L 63 vedtaget?

Ja. L 63 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 15. december 2016 med 89 stemmer for og 19 imod.

Hvem stemte for og imod L 63?

Ved endelig vedtagelse af L 63 (2016-17) 15. december 2016 stemte flertallet i S, DF, V, LA, RV, KF og DF for. Flertallet i EL, ALT og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 63?

L 63 (2016-17) blev fremsat 9. november 2016 af Jørn Neergaard Larsen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (8)

8 af 8 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1

  2. Spm. 2

  3. Spm. 3

  4. Spm. 4

  5. Spm. 5

  6. Spm. 6

  7. Spm. 7

  8. Spm. 8