Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 55LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udstedelse af legitimationskort.

Hvad handler L 55 om?

L 55 (2016-17): Lovforslaget skal sikre, at personer på 15 år og derover, som er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan få et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer.

Læs resten af resuméet

Med forslaget får økonomi- og indenrigsministeren tilladelse til at fastsætte de nærmere regler for at udstede og udforme legitimationskortet. Forslaget følger op på Folketingets Social- og Indenrigsudvalgs beretning fra den 3. marts 2016 over beslutningsforslag B 31 om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort. I beretningen opfordrer hele udvalget regeringen til at fremsætte lovforslag om at indføre et sådant gyldigt legitimationskort senest i efteråret 2016, så borgere uden pas eller kørekort kan legitimere sig ved gyldig billedlegitimation. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Blev L 55 vedtaget?

Ja. L 55 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. marts 2017 med 110 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 55?

Ved endelig vedtagelse af L 55 (2016-17) 2. marts 2017 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for.

Hvem fremsatte L 55?

L 55 (2016-17) blev fremsat 9. november 2016 af Karen Ellemann og henvist til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 2. marts 2017: 110 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.