Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 32LovforslagStatus: Stadfæstet

Om rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen m.v.

Hvad handler L 32 om?

L 32 (2016-17): Lovforslaget indebærer, at tjenestemandslovens bestemmelse om ophør af retten til rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, ophæves.

Læs resten af resuméet

Som konsekvens heraf ophæves tjenestemandspensionslovens bestemmelse om optjening af pensionsalder i den periode, hvori en tjenestemand ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke havde nået folkepensionsalderen. Ændringerne indebærer, at tjenestemænd, der modtager rådighedsløn, bevarer udbetalingen af denne også efter opnået folkepensionsalder. Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af tjenestemandspensionslovens bestemmelse om beregning af førtidspension til visse tjenestemænd i politiet og kriminalforsorgen. Ændringen har til formål at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med det, der var forudsat ved overenskomstforhandlingerne i 2011 og 2013. Endelig ændres tjenestemandspensionslovens bestemmelser om tilskadekomstpension, således at der kan tilkendes tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven på grundlag af erstatning efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Blev L 32 vedtaget?

Ja. L 32 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 29. november 2016 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 32?

Ved endelig vedtagelse af L 32 (2016-17) 29. november 2016 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for.

Hvem fremsatte L 32?

L 32 (2016-17) blev fremsat 6. oktober 2016 af Claus Hjort Frederiksen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 29. november 2016: 108 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.