Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 28LovforslagStatus: Stadfæstet

Om opfølgning på retssikkerhedspakken på skatteområdet.

Hvad handler L 28 om?

L 28 (2016-17): Med lovforslaget foreslås det at genindføre omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager.

Læs resten af resuméet

Dog skal der ikke ydes godtgørelse eller tages fradrag for bistandsudgifter i sager, hvor der klages over SKATs afgørelse om godtgørelse, eller hvor der sker overspringelse af klageinstansen i ejendomsvurderingssager. Endvidere foreslås det at indføre en kontrolbestemmelse med henblik på at styrke SKATs kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse og indføre bestemmelser, som giver SKAT adgang til at afvise åbenbart urimelige honorarkrav og til at opkræve renter ved henstand og tilbagebetaling af godtgørelsesbeløb. Derudover foreslås det at udskyde fristen på 3 måneder for at indbringe en endelig administrativ afgørelse for domstole, hvis der inden fristens udløb er indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand. Dette skal sikre, at en borger kan klage til Folketingets Ombudsmand uden at risikere, at fristen for at gå til domstolene udløber, inden sagen er afsluttet hos Ombudsmanden. Endeligt forslås det at overføre sagerne om fradrag for forbedring af grundværdi (de såkaldte FFF-sager) fra Landsskatteretten til vurderingsankenævn. De to sidstnævnte foreslåede bestemmelser blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Høringsfristen er sat til onsdag den 2. november 2016. De dele af lovforslaget, der omhandler genindførelse af omkostningsgodtgørelse samt ændret frist for domstolsprøvelse, er en del af aftale om Retssikkerhedspakke II indgået den 3. maj 2016 mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Blev L 28 vedtaget?

Ja. L 28 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 15. december 2016 med 96 stemmer for og 13 imod.

Hvem stemte for og imod L 28?

Ved endelig vedtagelse af L 28 (2016-17) 15. december 2016 stemte flertallet i S, DF, V, LA, ALT, RV, KF og DF for. Flertallet i EL og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 28?

L 28 (2016-17) blev fremsat 5. oktober 2016 af Karsten Lauritzen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 15. december 2016: 96 for, 13 imod, 0 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.