Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 205LovforslagStatus: Stadfæstet

Om midlertidig forhøjelse af timebegrænsning for frivilligt, ulønnet arbejde på arbejdsløshedsforsikringsområdet.

Hvad handler L 205 om?

L 205 (2016-17): Ifølge lovforslaget kan et arbejdsløshedskassemedlem - i perioden fra den 5. juni 2017 til den 31. december 2017 – udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen uden fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Læs resten af resuméet

De 15 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. I en 2-årig forsøgsordning, som udløb den 20. marts 2017, har det være muligt for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og fleksydelse at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, som ikke vedrørte primær drift og vedligeholdelse, i op til 15 timer om ugen, uden at det medførte fradrag. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som et medlem udfører for frivillige organisationer, foreninger el.lign., som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, og som ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse. Modtagere af efterløn og fleksydelse er også omfattet af lovforslaget.

Blev L 205 vedtaget?

Ja. L 205 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 30. maj 2017 med 99 stemmer for og 9 imod.

Hvem stemte for og imod L 205?

Ved endelig vedtagelse af L 205 (2016-17) 30. maj 2017 stemte flertallet i S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 205?

L 205 (2016-17) blev fremsat 26. april 2017 af Troels Lund Poulsen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (12)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)