Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 203LovforslagStatus: Stadfæstet

Om bedre rammer for ledelse på universitetsområdet.

Hvad handler L 203 om?

L 203 (2016-17): Lovforslaget skal skabe bedre rammer for ledelsen på universiteterne og er en opfølgning på en aftale af 11. april 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Læs resten af resuméet

Med lovforslaget præciseres bestyrelsens opgaver, så det bl.a. fremgår, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet, herunder løbende udvikling af forskning og uddannelse samt den strategiske dialog med ministeren. Desuden foreslås det at udvide kompetencekravene til de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Derudover foreslås det, at der fastsættes nye procedurer for udpegning af formanden og de øvrige eksterne medlemmer af bestyrelserne. Det foreslås også, at de gældende regler om indstillings- og udpegningsorganer videreudvikles, så der kommer klare regler for sammensætning af udpegningsorganet og indstillingsorganet, der bedre afspejler universiteternes samfundsmæssige betydning. Herudover foreslås det, at de nuværende udviklingskontrakter erstattes af strategiske rammekontrakter, og at den løbende dialog mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeren styrkes. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Blev L 203 vedtaget?

Ja. L 203 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. juni 2017 med 79 stemmer for og 22 imod.

Hvem stemte for og imod L 203?

Ved endelig vedtagelse af L 203 (2016-17) 2. juni 2017 stemte flertallet i S, DF, V, LA og KF for. Flertallet i EL, ALT, RV og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 203?

L 203 (2016-17) blev fremsat 26. april 2017 af Søren Pind og henvist til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 2. juni 2017: 79 for, 22 imod, 0 hverken for eller imod, 78 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.