Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 182LovforslagStatus: Delt

Om ændringer af diverse skatte- og afgiftsordninger.

Hvad handler L 182 om?

L 182 (2016-17): Lovforslaget indeholder forskellige enkelte dele, som udgør mindre lovændringer, og som behandles samlet.

Læs resten af resuméet

Det foreslås bl.a. at tilrette elpatronordningen så varmeproducenter, der ikke er momsregistreret, også kan benytte ordningen. Det foreslås herudover at ligestille flypendlere med andre typer pendlere (f.eks. bil- og togpendlere). Desuden foreslås det, at befordringsgodtgørelse, som udbetales som led i et integrationsgrunduddannelsesforløb, gøres skattefri i overensstemmelse med forudsætningen i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016. For at reducere risikoen for, at momsen ikke indbetales ved momspligtige tvangsauktionssalg, foreslås det endvidere, at fogedretterne og autoriserede auktionsledere bliver ansvarlige for indbetaling af moms i forbindelse med tvangsauktionssalg i stedet for sælgerne eller køberne, som er ansvarlige efter gældende regler. Det foreslås også, at det skal være muligt at få godtgjort den variable tinglysningsafgift i tilfælde, hvor der er sket åbenlyse fejl i tinglysningen. For at sikre, at det ikke bliver dyrere for danske virksomheder at stille sikkerhed for potentiel toldskyld, når de anvender SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, foreslås det, at det bliver muligt at udelukke virksomheder, der ikke betaler skyldig told og moms, fra at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld. Endelig foreslås det at rette forkerte henvisninger i lov om afgift af svovl og toldloven samt at lave en præcisering i momsloven. Ved 2. behandlingen bliver lovforslaget delt i to lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører skattefrihed for befordringsgodtgørelse under integrationsgrunduddannelse. Der stilles samtidig ændringsforslag om, at den foreslåede valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag udgår.

Blev L 182 vedtaget?

Status for L 182 (2016-17) er Delt. Seneste trin: 3. behandling, 11. maj 2017.

Hvem fremsatte L 182?

L 182 (2016-17) blev fremsat 29. marts 2017 af Karsten Lauritzen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (12)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (2)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)