Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 181LovforslagStatus: Stadfæstet

Om investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.

Hvad handler L 181 om?

L 181 (2016-17): Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finanslov for 2017 mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Læs resten af resuméet

Med lovforslaget indføres der flerårige investeringsrammer for de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioners investeringer fra 2018 og frem. Forslaget indebærer, at der på finansloven fremadrettet vil blive fastsat et samlet investeringsniveau for de selvejende uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, dvs. universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, medie- og journalisthøjskolen, maritime uddannelsesinstitutioner, Den frie Lærerskole i Ollerup og Designskolen Kolding. Der etableres bl.a. hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer på ministerområdets selvejende institutioner overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Der foreslås også en hjemmel til, at institutionerne efter anmodning fra ministeren skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal. Derudover indeholder lovforslaget enkelte ændringer på det maritime og kunstneriske efter- og videreuddannelsesområde. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Blev L 181 vedtaget?

Ja. L 181 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. juni 2017 med 80 stemmer for og 19 imod.

Hvem stemte for og imod L 181?

Ved endelig vedtagelse af L 181 (2016-17) 2. juni 2017 stemte flertallet i S, DF, V, LA og KF for. Flertallet i EL, ALT og SF stemte imod. Flertallet i RV stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 181?

L 181 (2016-17) blev fremsat 29. marts 2017 af Søren Pind og henvist til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (60)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)

Spørgsmål (24)

Svar (24)