Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 175LovforslagStatus: Stadfæstet

Om mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge m.v.

Hvad handler L 175 om?

L 175 (2016-17): Formålet med lovforslaget er et styrke den erhvervsrettede danskuddannelse for at sikre, at udlændinge hurtigst muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed bliver selvforsørgende.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget indeholder en række justeringer af danskuddannelsen for udlændinge, bl.a. begynderundervisning med beskæftigelsesrettede sprogkundskaber, et klippekort til danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere og studerende og ændring af reglerne om refusion for kommunale udgifter til kommunernes udgifter til sprogundervisning. Lovforslaget er en delvis udmøntning af aftale om mere virksomhedsrettet danskuddannelse af 17. november 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Blev L 175 vedtaget?

Ja. L 175 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. juni 2017 med 94 stemmer for og 6 imod.

Hvem stemte for og imod L 175?

Ved endelig vedtagelse af L 175 (2016-17) 2. juni 2017 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, RV, SF og KF for. Flertallet i ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 175?

L 175 (2016-17) blev fremsat 29. marts 2017 af Inger Støjberg og henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (47)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)

Spørgsmål (17)

Svar (17)