Om gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter m.v.

Gennemførelsen af MiFID II giver bl.a. anledning til at ophæve det særskilte krav om værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter. Det betyder, at penge- og realkreditinstitutter fremover kan yde investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter som følge af den almindelige penge- og realkreditinstituttilladelse. Som følge af MiFID II indføres mulighed for, at fondsmæglere og visse andre finansielle virksomheder, der leverer investeringsservice, kan tilknytte agenter, der kan udføre markedsføring, investeringsrådgivning og formidling af ordrer på vegne af virksomhederne. Dermed får disse virksomheder en ny distributionskanal for visse af deres ydelser. Lovforslaget medfører herudover bl.a., at reguleringen af investeringsrådgivere flyttes fra lov om finansiel virksomhed til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere. Dermed samles og ensartes reguleringen af alle typer finansielle rådgivere, der betjener forbrugere, i én lov. Overflytningen indebærer ifølge lovforslagets bemærkninger ikke realitetsændringer i reguleringen af investeringsrådgivere, bortset fra at der indføres visse oplysningsforpligtelser vedrørende rådgivernes uafhængighed, som følger af MiFID II. Samtidig får investeringsrådgivere og finansielle rådgivere fremadrettet mulighed for ikke blot at rådgive om investeringer, men også at modtage og videreformidle ordrer. Desuden udvides listen over finansielle instrumenter i lov om finansiel virksomhed med bl.a. emissionskvoter, ligesom listen over investeringsservice og investeringsaktiviteter som noget nyt medtager drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF) som en tilladelseskrævende aktivitet. Loven træder i kraft den 3. januar 2018, dog træder lovens § 1, nr. 4, i kraft den 1. juli 2017. L 156 sambehandles med L 155, hvorfor der også henvises til omtalen under L 155.