Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 153LovforslagStatus: Stadfæstet

Om mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen.

Hvad handler L 153 om?

L 153 (2016-17): Formålet med lovforslaget er at give mulighed for, at Danmark i en krisesituation kan afvige fra Dublinforordningens regler om at give asylansøgere adgang til landet, mens det vurderes, hvor deres ansøgning skal behandles.

Læs resten af resuméet

I stedet skal Danmark i en situation, hvor presset på Dublinsystemet bliver for stort og samarbejdet derfor reelt set ophører med at fungere, kunne afvise asylansøgere direkte ved grænsen, hvis der er tale om indrejse fra et land, som er omfattet af Dublinforordningen, og som kan sidestilles med sikre tredjelande. Der er tale om en såkaldt nødbremse, der kan aktiveres for en periode på 4 uger med mulighed for forlængelse i 4 uger ad gangen. Flygtningenævnet skal foretage vurderingen af, om der er tale om sikre tredjelande. Denne vurdering lægges til grund for politiets afgørelse ved grænsen. Lovforslaget er en opfølgning på finanslovsaftalen 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, hvoraf det fremgår, at der skal indføres en nødbremse inspireret af norske erfaringer, der gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de danske grænser er under pres.

Blev L 153 vedtaget?

Ja. L 153 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. maj 2017 med 85 stemmer for og 24 imod.

Hvem stemte for og imod L 153?

Ved endelig vedtagelse af L 153 (2016-17) 11. maj 2017 stemte flertallet i S, DF, V, LA og KF for. Flertallet i EL, ALT, RV og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 153?

L 153 (2016-17) blev fremsat 15. marts 2017 af Inger Støjberg og henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 11. maj 2017: 85 for, 24 imod, 0 hverken for eller imod, 70 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.