Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 104LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme.

Hvad handler L 104 om?

L 104 (2016-17): Med lovforslaget forlænges fastfrysningen af grundskylden med 1 år, således at den afgiftspligtige grundværdi for alle ejendomme ikke skal stige fra 2016 til 2017.

Læs resten af resuméet

Fastfrysningen omfatter både ejerboliger og erhvervsejendomme m.v., herunder bl.a. beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger, private udlejere og almene boligselskaber. Lovforslaget udmønter en delaftale om finansloven for 2017 indgået den 18. november 2016 mellem Venstreregeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Blev L 104 vedtaget?

Ja. L 104 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. marts 2017 med 55 stemmer for og 24 imod.

Hvem stemte for og imod L 104?

Ved endelig vedtagelse af L 104 (2016-17) 2. marts 2017 stemte flertallet i DF, V, LA og KF for. Flertallet i EL, ALT, RV og SF stemte imod. Flertallet i S stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 104?

L 104 (2016-17) blev fremsat 14. december 2016 af Karsten Lauritzen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)