Sager

Folketingsåret 2016-17 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 100LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ministres vederlæggelse og pensionsforhold m.v.

Hvad handler L 100 om?

L 100 (2016-17): Lovforslaget er en opfølgning, for så vidt angår ministres forhold, på Veder­lags­kommissionens anbefalinger i overensstemmelse med den stemmeaftale, som den daværende regering (Venstre) den 3. oktober 2016 indgik med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget indebærer en ændret regulering af ministervederlag og -eftervederlag i takt med lønudviklingen i den offentlige sektor, ændring af mindsteperioden for ministereftervederlag fra 18 måneder til 6 måneder og ændring af pensionsalderen, sådan at ministerpension optjent ved funktion som minister i tiden efter lovens ikrafttræden først kan udbetales ved folkepensionsalderen. Lovforslaget indebærer endvidere, at der indsættes bestemmelser i lov om vederlag og pension m.v. for ministre om boliggodtgørelse m.v. til ministre, som ikke er medlemmer af Folketinget, og som derfor ikke kan tilbydes en bolig af Folketinget. Boliggodtgørelse m.v. for ministre har hidtil været reguleret ved en henvisning til lov om valg til Folketinget. Endelig indebærer lovforslaget, at finansministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om administration af boliggodtgørelse m.v. og om administration af ministres eftervederlag.

Blev L 100 vedtaget?

Ja. L 100 (2016-17) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 16. maj 2017 med 68 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 100?

Ved endelig vedtagelse af L 100 (2016-17) 16. maj 2017 stemte flertallet i S, V, LA, RV og KF for. Flertallet i DF, EL, ALT og SF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 100?

L 100 (2016-17) blev fremsat 14. december 2016 af Kristian Jensen og henvist til Udvalget for Forretningsordenen.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (44)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (13)

Spørgsmål (13)

Svar (12)