Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 87LovforslagStatus: Stadfæstet

Om familiesammenføring, opholdstilladelse, gebyrer, inddragelse af asylansøgeres midler, ydelser på asylområdet m.v.

Hvad handler L 87 om?

L 87 (2015-16): Lovforslaget bygger på regeringens asylpakke, fremlagt den 13. november 2015.

Læs resten af resuméet

Forslaget indeholder en række lovændringer, bl.a. følgende: Perioden for adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelse udskydes fra 1 til 3 år. Den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes til som udgangspunkt 6 års lovligt ophold for alle udlændinge, som desuden skal opfylde en række skærpede, grundlæggende betingelser. Alle udlændinge skal opfylde yderligere to ud af fire supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Og udlændinge, som opfylder de grundlæggende betingelser og alle fire supplerende integrationsrelevante betingelser, vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 år. Den særlig lempelige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse for flygtninge m.fl. afskaffes. Der indføres hjemmel til, at politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dækning af udgifterne til den pågældendes underhold m.v., og udlændingemyndighederne får mulighed for at tage de nævnte aktiver i bevaring med henblik på dækning af udgifter til underhold m.v. Perioden, hvor asylansøgere, der har tilstrækkelige midler hertil, kan pålægges at dække udgifterne til deres og deres families underhold, forlænges. Størrelsen af de kontante ydelser, der udbetales til asylansøgere, nedsættes med 10 pct. Asylansøgeres adgang til indkvartering i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentre afskaffes. Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge ændres, så der indføres et kriterium om integrationspotentiale svarende til det, som VK-regeringen indførte i 2005. Reglerne om inddragelse af en flygtnings opholdstilladelse på grund af ferie eller andet korterevarende ophold i hjemlandet skærpes. Der indføres gebyrer på familiesammenføringsområdet og for ansøgning om permanent opholdstilladelse fra flygtninge m.fl.

Blev L 87 vedtaget?

Ja. L 87 (2015-16) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. januar 2016 med 81 stemmer for og 27 imod.

Hvem stemte for og imod L 87?

Ved endelig vedtagelse af L 87 (2015-16) 26. januar 2016 stemte flertallet i S, DF, V, LA og KF for. Flertallet i EL, ALT, RV og SF stemte imod. Flertallet i IA stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 87?

L 87 (2015-16) blev fremsat 10. december 2015 af Inger Støjberg og henvist til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (149)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (16)

Spørgsmål (64)

Svar (64)