Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 86LovforslagStatus: Stadfæstet

Om information og samtykke i forbindelse med behandling med assisteret reproduktion m.v.

Hvad handler L 86 om?

L 86 (2015-16): Lovforslaget indebærer både nye bestemmelser og ændringer af gældende bestemmelser om information og samtykke samt om destruktion af opbevaret sæd eller opbevarede æg i forbindelse med assisteret reproduktion.

Læs resten af resuméet

Formålet med lovforslaget er at sikre et tilstrækkeligt og opdateret regelgrundlag for den information, som skal gives til kvinder og par i forbindelse med en behandling med assisteret reproduktion. Det samme gælder kravene til samtykke til behandlingen fra kvinden og fra hendes eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller partner, herunder særlig, hvis en behandling gennemføres efter mandens død. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Blev L 86 vedtaget?

Ja. L 86 (2015-16) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 25. februar 2016 med 101 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 86?

Ved endelig vedtagelse af L 86 (2015-16) 25. februar 2016 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for.

Hvem fremsatte L 86?

L 86 (2015-16) blev fremsat 10. december 2015 af Sophie Løhde og henvist til Sundheds- og Ældreudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (10)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)