Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 84LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forhøjelse af hastighedsgrænsen for registreringspligtige påhængskøretøjer, traktorer og motorredskaber.

Hvad handler L 84 om?

L 84 (2015-16): Med forslaget foreslås det, at der efter tysk forbillede indføres en ordning, hvorefter biler tilkoblet påhængskøretøjer (bl.a. campingvogne og trailere) kan godkendes til at køre op til 100 km/t. på motorvej (mod 80 km/t. i dag) og op til 80 km/t. på andre veje end motorveje (mod 70 km/t. i dag).

Læs resten af resuméet

Formålet er bl.a. at øge mobiliteten for campister og erhvervsdrivende og at forbedre fremkommeligheden på vejene. Lovforslaget har desuden til formål at øge mobiliteten for landbrugskøretøjer ved at forhøje hastighedsgrænsen for traktorer og motorredskaber og påhængskøretøjer i tilknytning hertil.

Blev L 84 vedtaget?

Ja. L 84 (2015-16) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 12. april 2016 med 90 stemmer for og 13 imod.

Hvem stemte for og imod L 84?

Ved endelig vedtagelse af L 84 (2015-16) 12. april 2016 stemte flertallet i S, DF, V, LA, ALT og KF for. Flertallet i EL og SF stemte imod. Flertallet i RV stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 84?

L 84 (2015-16) blev fremsat 10. december 2015 af Hans Christian Schmidt og henvist til Transport- og Bygningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 12. april 2016: 90 for, 13 imod, 5 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.