Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 38LovforslagStatus: Stadfæstet

Om interbankgebyrer m.v.

Hvad handler L 38 om?

L 38 (2015-16): Med lovforslaget får erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for størrelsen af det interbankgebyr, som en udbyder må tilbyde eller kræve i forbindelse med at gennemføre en indenlandsk debetkorttransaktion.

Læs resten af resuméet

Det er ifølge lovforslaget hensigten, at erhvervs- og vækstministeren med den nye bemyndigelse vil give mulighed for, at udbydere af betalingstjenester indtil den 9. december 2020 anvender et gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. af den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi af debetkorttransaktioner inden for hver betalingskortordning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tillægges det primære ansvar for at føre tilsyn med forordningens artikel 3-11, og Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med forordningens artikel 12. Overtrædelse af forordningen kan straffes med bøde. Lovforslaget har til formål at gennemføre de regler, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner, der trådte i kraft den 8. juni 2015. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Blev L 38 vedtaget?

Ja. L 38 (2015-16) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. december 2015 med 67 stemmer for og 43 imod.

Hvem stemte for og imod L 38?

Ved endelig vedtagelse af L 38 (2015-16) 4. december 2015 stemte flertallet i S, V, ALT, RV og KF for. Flertallet i DF, EL, LA og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 38?

L 38 (2015-16) blev fremsat 29. oktober 2015 af Troels Lund Poulsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 4. december 2015: 67 for, 43 imod, 0 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.