Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 101LovforslagStatus: Stadfæstet

Om indførelse af certificeringsordning vedrørende tekniske forhold i byggeriet m.v.

Hvad handler L 101 om?

L 101 (2015-16): Lovforslaget sigter mod at fremme effektivitet og vækst i byggeriet.

Læs resten af resuméet

Det foreslås for det første, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om en certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i kompliceret byggeri. Udgangspunktet vil være, at det nuværende sikkerhedsniveau i byggeriet fastholdes. Det forslås for det andet, at det fremover skal være frivilligt for en bygherre at tegne byggeskadeforsikring ved opførelse af udlejningsejendomme. Baggrunden er, at det kun er ejeren af en bygning, der kan påberåbe sig forsikringen, og at lejeren allerede vurderes at være beskyttet af de almindelige lejeregler. Det foreslås for det tredje, at al brandlovgivning om indretning og drift af bygninger, hvor der er et særligt hensyn til personsikkerheden, samles i byggeloven for at gøre byggesagsbehandlingen mere ligetil. Endelig foreslås det, at kommunerne kan opkræve et mindre, fast gebyr ved alle typer byggesager, hvis byggesagsbehandlingen ellers er gratis.

Blev L 101 vedtaget?

Ja. L 101 (2015-16) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. april 2016 med 91 stemmer for og 19 imod.

Hvem stemte for og imod L 101?

Ved endelig vedtagelse af L 101 (2015-16) 21. april 2016 stemte flertallet i S, DF, V, LA, RV og KF for. Flertallet i EL, ALT og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 101?

L 101 (2015-16) blev fremsat 13. januar 2016 af Hans Christian Schmidt og henvist til Transport- og Bygningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (24)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (9)