Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 184BeslutningsforslagStatus: Forkastet

Om en styrkelse af revalideringsindsatsen.

Hvad handler B 184 om?

B 184 (2015-16): Ved beslutningsforslaget pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at revalideringsindsatsen opprioriteres, og at borgernes mulighed for at få bevilget revalidering forbedres.

Læs resten af resuméet

Det skal bl.a. ske ved at sikre, 1) at personer, der af helbredsmæssige årsager ikke kan fortsætte med at arbejde inden for deres hidtidige fagområde, får ubetinget ret til revalidering i form af uddannelse eller omskoling til et erhverv, de helbredsmæssigt kan klare, 2) at unge med handicap eller kronisk sygdom, der ikke kan påtage sig erhvervsarbejde ved siden af en uddannelse og/eller skal bruge længere tid til at gennemføre uddannelsen, får ret til revalidering og andre kompenserende støtteforanstaltninger, der kan sikre gennemførelse af uddannelsen, 3) at enlige forsørgere med ingen eller en uanvendelig uddannelse får ret til revalidering, når de har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i mindst 2 år, 4) at de nuværende krav om, at erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsespolitik skal være afprøvet eller skal prioriteres før revalidering, afskaffes, og 5) at revalideringsydelsen bliver ens for alle uanset alder og forsørgelsesstatus og skal svare til højeste dagpengesats.

Blev B 184 vedtaget?

Nej. B 184 (2015-16) blev forkastet ved endelig vedtagelse 3. juni 2016 med 16 stemmer for og 81 imod.

Hvem stemte for og imod B 184?

Ved endelig vedtagelse af B 184 (2015-16) 3. juni 2016 stemte flertallet i EL og ALT for. Flertallet i S, DF, V, LA, RV og KF stemte imod. Flertallet i SF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte B 184?

B 184 (2015-16) blev fremsat 12. april 2016 af Christian Juhl, Finn Sørensen, Henning Hyllested og 3 andre og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

ForkastetEndelig vedtagelse 3. juni 2016: 16 for, 81 imod, 4 hverken for eller imod, 78 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.