Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 180BeslutningsforslagStatus: Forkastet

Om forbedret sagsbehandling og forbedring af forholdene for langvarigt syge.

Hvad handler B 180 om?

B 180 (2015-16): Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer,

Læs resten af resuméet

1) at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge ophæves, og at sygedagpengene fortsætter, indtil a) den syge er fuldstændig rask og kan overtage fuldtidsarbejde, b) den syge begynder på revalidering, c) den syge er visiteret til fleksjob eller d) den syge bliver tilkendt førtidspension, 2) at den tvungne aktivering af syge afskaffes, 3) at der som hovedregel kun bliver en og allerhøjst to arbejdsprøvninger i et sagsbehandlingsforløb, forud for at der træffes afgørelse om, hvilken foranstaltning der skal afløse sygedagpengene, 4) at arbejdsprøvninger på reva-institutioner bliver genindført og prioriteret højt, 5) at der fastsættes tidsfrister for sagsbehandlingen for langvarigt syge, og at sagsbehandlingstiden inklusive eventuelle arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb ikke må strække sig ud over 2 år, før der træffes afgørelse i sagen, og 6) at der fastsættes bindende retningslinjer for lægekonsulenters rolle.

Blev B 180 vedtaget?

Nej. B 180 (2015-16) blev forkastet ved endelig vedtagelse 3. juni 2016 med 16 stemmer for og 83 imod.

Hvem stemte for og imod B 180?

Ved endelig vedtagelse af B 180 (2015-16) 3. juni 2016 stemte flertallet i EL og ALT for. Flertallet i S, DF, V, LA, RV, SF og KF stemte imod.

Hvem fremsatte B 180?

B 180 (2015-16) blev fremsat 12. april 2016 af Christian Juhl, Finn Sørensen, Henning Hyllested og 3 andre og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .