Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 139BeslutningsforslagStatus: Beretning afgivet

Om en whistleblowerordning for offentligt ansatte.

Hvad handler B 139 om?

B 139 (2015-16): Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden den 1. januar 2017 skal etablere en whistleblowerordning for offentligt ansatte og indføre en række beskyttelsesværn for whistleblowere.

Læs resten af resuméet

Det foreslås, at ordningen udformes som en selvstændig, uafhængig instans, der skal have den nødvendige initiativret og ret til at undersøge de omtalte sager, herunder fuld adgang til relevante oplysninger på linje med den adgang, Folketingets Ombudsmand har. Det foreslås, at whistleblowerordningen indledningsvis oprettes som en forsøgsordning med en løbetid på 5 år. Folketinget skal senest 1 år inden ordningens udløb tage stilling til, om ordningen skal bortfalde, forlænges eller gøres permanent. Udvalget afgav beretning over beslutningsforslaget, hvori et mindretal i udvalget (EL, LA, ALT, RV og SF) bl.a. udtaler: Offentligt ansattes adgang til en whistleblowerordning er nødvendig og bør udbredes væsentligt i offentlige institutioner i forhold til den nuværende situation. Mindretallet mener således, at offentligt ansatte, der får kendskab til forhold vedrørende ulovlig forvaltning eller fejl og forsømmelser af en vis grovhed, bør kunne gøre brug af deres meddeleret og indberette deres kendskab til dette gennem en fortrolig og, hvis nødvendigt, anonym kanal. Mindretallet mener, at det er nødvendigt at sikre en styrket indsats for beskyttelsen af whistleblowere fra politisk side, og vil således fortsat arbejde for at skabe bedre forhold for whistleblowere. Mindretallet opfordrer ligeledes ministeren til at pålægge alle offentlige institutioner at overveje at oprette en whistleblowerordning, da mindretallet mener, at dette bør være obligatorisk.

Blev B 139 vedtaget?

Status for B 139 (2015-16) er Beretning afgivet. Seneste trin: Beretning, 22. juni 2016.

Hvem fremsatte B 139?

B 139 (2015-16) blev fremsat 1. april 2016 af Josephine Fock, Rasmus Nordqvist og René Gade og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .