Sager

Folketingsåret 2014-15 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 5LovforslagStatus: Stadfæstet

Om genindførelse af boligjobordningen.

Hvad handler L 5 om?

L 5 (2014-15, 2. samling): Med lovforslaget genindføres boligjobordningen, der gav fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig, med fuld virkning i 2015.

Læs resten af resuméet

Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 29. juni 2015 indgået aftale om en boligjobordning i 2015-2017. Efter aftalen indføres i 2015 en boligjobordning tilsvarende den ordning, der var i 2014, med et samlet fradrag på 15.000 kr. pr. person. I 2016 foretages en omlægning af ordningen, så den understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører en genindførelse af boligjobordningen i 2015 i uændret form. Med lovforslaget foreslås boligjobordningen således genindført med fuld virkning i 2015, dvs. med virkning for arbejde udført fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015. De foreslåede regler svarer til de regler, der var gældende, da den tidligere ordning udløb med udgangen af 2014. Pensionister kan efter forslaget bevare skattefrihed for vederlag på op til 10.400 kr. for arbejde udført i eller i tilknytning til et privat hjem i 2015, uanset at den, der får udført arbejdet, efterfølgende indberetter fradrag efter den foreslåede genindførelse af boligjobordningen.

Blev L 5 vedtaget?

Ja. L 5 (2014-15, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. august 2015 med 53 stemmer for og 49 imod.

Hvem stemte for og imod L 5?

Ved endelig vedtagelse af L 5 (2014-15, 2. samling) 26. august 2015 stemte flertallet i DF, V, ALT, SF og KF for. Flertallet i S, EL, LA og RV stemte imod.

Hvem fremsatte L 5?

L 5 (2014-15, 2. samling) blev fremsat 3. juli 2015 af Karsten Lauritzen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 26. august 2015: 53 for, 49 imod, 0 hverken for eller imod, 77 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.