Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 98LovforslagStatus: Stadfæstet

Om harmonisering af reglerne for exitbeskatning m.v.

Hvad handler L 98 om?

L 98 (2014-15, 1. samling): Med lovforslaget harmoniseres reglerne for exitbeskatning, og der indføres bl.a. adgang for fysiske personer til at kunne vælge henstand med betaling af exitskatter på aktiver, der udgår af dansk beskatning, mod en forrentning af henstandsbeløbet.

Læs resten af resuméet

Derudover indgår en justering af reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytter som følge af en ændring af moder- og datterselskabsdirektivet. Det indebærer, at dansk beskattede moderselskaber generelt bliver skattepligtige af udbytter fra datterselskaber i det omfang, udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet. Herudover justeres reglerne om rentefradragsbegrænsning, og kursgevinstloven justeres. Endelig indeholder lovforslaget en række mindre justeringer, der har relevans for beskatningen af selskaber og erhvervsdrivende.

Blev L 98 vedtaget?

Ja. L 98 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. februar 2015 med 110 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 98?

Ved endelig vedtagelse af L 98 (2014-15, 1. samling) 26. februar 2015 stemte flertallet i V, S, DF, RV, EL, SF, LA og KF for.

Hvem fremsatte L 98?

L 98 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 17. december 2014 af Benny Engelbrecht og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (27)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Forslagstekst (4)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)

Spørgsmål (7)

Svar (7)