Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 95LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne m.v.

Hvad handler L 95 om?

L 95 (2014-15, 1. samling): Lovforslaget indebærer en ny retlig ramme for politiets udførelse af kontrol med udlændinge i grænseområder og lufthavne, herunder ved de indre grænser.

Læs resten af resuméet

Samtidig sikres det, at kontrollen altid udføres i fuld overensstemmelse med Schengenreglerne. Lovforslaget giver desuden politiet en udtrykkelig hjemmel til at modtage relevante passageroplysninger fra toldmyndighederne og indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om kontrollen, herunder om politiets adgang til oplysninger til brug for kontrollens udførelse. Lovforslaget indebærer endvidere en justering af bødeniveauet for overtrædelse af udlændingelovens regler om ulovlig indrejse, ophold og arbejde. Lovforslaget bygger på anbefalinger fra en arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Udlændingestyrelsen (oktober 2014). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2015.

Blev L 95 vedtaget?

Ja. L 95 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 17. marts 2015 med 96 stemmer for og 14 imod.

Hvem stemte for og imod L 95?

Ved endelig vedtagelse af L 95 (2014-15, 1. samling) 17. marts 2015 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF og KF for. Flertallet i EL, LA og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 95?

L 95 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 12. december 2014 af Mette Frederiksen og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (56)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)

Spørgsmål (22)

Svar (22)