Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 83LovforslagStatus: Stadfæstet

Om undtagelse af frivilligt arbejde fra krav om arbejdspladsvurdering m.v.

Hvad handler L 83 om?

L 83 (2014-15, 1. samling): Lovforslaget undtager arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for en almennyttig forening, der ikke har fortjeneste som formål, fra krav om arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Læs resten af resuméet

Frivilligt arbejde vil fortsat være omfattet af arbejdsmiljølovens øvrige bestemmelser. Med lovforslaget skabes hjemmel til at fastsætte, at visse bestemmelser i arbejdsmiljøloven, som primært handler om arbejdets udførelse, også skal gælde arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstiden. Derudover skabes hjemmel til at fastsætte regler om retningslinjer og vejledning til ansatte om håndtering af vold, trusler og anden krænkende adfærd samt regler om opfølgning på sådanne episoder. For at arbejdsmiljøindsatsen i højere grad målrettes de virksomheder, der har de største problemer med arbejdsmiljøet, og for at fortsætte Arbejdstilsynets indsats mod social dumping i relation til arbejdsmiljø, får Arbejdstilsynet desuden adgang til at indhente flere oplysninger fra eksterne registre.

Blev L 83 vedtaget?

Ja. L 83 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 22. januar 2015 med 100 stemmer for og 5 imod.

Hvem stemte for og imod L 83?

Ved endelig vedtagelse af L 83 (2014-15, 1. samling) 22. januar 2015 stemte flertallet i V, S, DF, RV, EL, SF og KF for. Flertallet i LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 83?

L 83 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 26. november 2014 af Henrik Dam Kristensen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 22. januar 2015: 100 for, 5 imod, 0 hverken for eller imod, 74 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.