Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 76LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ejendomsvurderingerne i 2015 og 2016.

Hvad handler L 76 om?

L 76 (2014-15, 1. samling): Forslaget gennemfører de ændringer i vurderingsloven, som det er nødvendigt at gennemføre inden årsskiftet for at sikre, at der fortsat vil være vurderinger, der kan danne grundlag for beskatning af fast ejendom i årene frem til 2017 (ejerboliger) og 2018 (andre ejendomme), hvor et nyt vurderingssystem ventes at kunne tages i anvendelse.

Læs resten af resuméet

2011-vurderingen (ejerboliger) videreføres i yderligere 2 år til 2017, og 2012-vurderingen (øvrige ejendomme) videreføres i yderligere 3 år til 2018. Den gældende rabatordning for ejerboliger, hvorefter vurderingen nedsættes med 2,5 pct., videreføres frem til de nye vurderinger i 2017. Rabatten udvides endvidere til også at omfatte grundvurderinger for andels- og lejeboliger (beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder) pr. 1. oktober 2015 og frem til de nye vurderinger i 2018. Herudover indføres en ny ekstra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms- og grundværdien. Rabatten gives som et ekstra nedslag på 2,5 pct. i den del af ejendomsværdien, der ligger under 500.000 kr., og den del af grundværdien, der ligger under 100.000 kr. Adgangen til at klage udskydes til det tidspunkt, hvor der kan klages over de nye 2017/2018-vurderinger. Der vil – uanset at adgangen til klage er udskudt – fortsat være adgang til at ændre vurderingen (genoptagelse), hvis vurderingen er foretaget på et faktuelt fejlagtigt grundlag, f.eks. fordi grundareal, planforhold el. lign. ikke er registreret korrekt. Desuden gives der adgang til at klage over omvurderinger for ejerboliger inden for den almindelige klagefrist, som tilfældet er for erhvervsejendomme i dag.

Blev L 76 vedtaget?

Ja. L 76 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. december 2014 med 60 stemmer for og 51 imod.

Hvem stemte for og imod L 76?

Ved endelig vedtagelse af L 76 (2014-15, 1. samling) 19. december 2014 stemte flertallet i S, RV, EL og SF for. Flertallet i V, DF, LA og KF stemte imod.

Hvem fremsatte L 76?

L 76 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 19. november 2014 af Benny Engelbrecht og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (41)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Forslagstekst (4)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)

Spørgsmål (15)

Svar (15)