Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 70 ALovforslagStatus: Stadfæstet

Om en forsøgsordning for kyst- og naturturisme m.v.

Hvad handler L 70 A om?

L 70 A (2014-15, 1. samling): Lovforslaget er oprindelig fremsat som del af L 70, der efter fremsættelsen blev delt i to: L 70 A og L 70 B.

Læs resten af resuméet

Forslaget skal fremme udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark. Med forslaget får ministeren mulighed for at modtage ansøgninger og give tilladelse til op til ti projekter inden for kystnærhedszonen, klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen, hvis projekterne har potentiale for at udvikle kyst- og naturturismen og etableres i tilknytning til øvrige aktiviteter på turismeområdet. Derudover skal projekterne tage særlige arkitektoniske hensyn til den omkringliggende natur og landskabet. Der vil være to ansøgningsrunder, der afsluttes i henholdsvis januar og maj 2015. Derudover indeholder lovforslaget regler om, at lokalplaner skal stemme overens med bygningsreglementets energiklasser, så der ikke kan stilles særlige krav i lokalplanerne. Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om digital indsendelse af VVM-oplysninger m.m. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen af 20. juni 2014 om en vækstplan for dansk turisme, appendiks 1, og af »Aftale om en vækstpakke« (initiativ 48) mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Blev L 70 A vedtaget?

Ja. L 70 A (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. december 2014 med 96 stemmer for og 16 imod.

Hvem stemte for og imod L 70 A?

Ved endelig vedtagelse af L 70 A (2014-15, 1. samling) 19. december 2014 stemte flertallet i V, S, DF, RV, LA og KF for. Flertallet i EL og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 70 A?

L 70 A (2014-15, 1. samling) blev fremsat af Kirsten Brosbøl (udpeget af S) og henvist til Miljøudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 19. december 2014: 96 for, 16 imod, 0 hverken for eller imod, 67 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.