Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 32LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.

Hvad handler L 32 om?

L 32 (2014-15, 1. samling): Lovforslaget indebærer en modernisering og udvidelse af husholdningsskolers og håndarbejdsskolers fagudbud.

Læs resten af resuméet

Udvidelsen af fagområdet omfatter tekniske og håndværksprægede fag. Skoleformens navn bliver ændret til frie fagskoler. Formålet er at give mulighed for, at skolerne kan etablere et tilbud, der med en praktisk-fagligt funderet skoleform kan medvirke til at fastholde frafaldstruede unge i ungdomsuddannelsessystemet, og som understøtter, at unge efterfølgende går i gang med en erhvervsuddannelse. Aldersgrænsen for tillægstakst til mentorordning for unge, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, bliver sat ned fra 17½ år til 16 år. Skoler kan få en præmie for hver elev på frie fagskolers almene kurser, der optages i en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afslutningen af kurset.

Blev L 32 vedtaget?

Ja. L 32 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 18. december 2014 med 109 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 32?

Ved endelig vedtagelse af L 32 (2014-15, 1. samling) 18. december 2014 stemte flertallet i V, S, DF, RV, EL, SF, LA og KF for.

Hvem fremsatte L 32?

L 32 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 9. oktober 2014 af Christine Antorini og henvist til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (5)

5 af 5 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1

  2. Spm. 2

  3. Spm. 3

  4. Spm. 4

  5. Spm. 5