Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 172LovforslagStatus: Stadfæstet

Om gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet.

Hvad handler L 172 om?

L 172 (2014-15, 1. samling): Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer, der vil dæmme op for skatteunddragelse og misbrug af selskabs- og skattelovgivningen, men uden at det bliver sværere at etablere eller drive virksomhed i Danmark.

Læs resten af resuméet

Med lovforslaget ændres selskabsloven, så det fra den 1. juli 2015 ikke længere er muligt at udstede nye ihændehaveraktier. Samtidig medfører lovforslaget, at reglerne for registrering af ihændehaveraktier i Det Offentlige Ejerregister udvides og sanktionerne for manglende registrering skærpes. Det betyder, at en aktionær mister sine forvaltningsmæssige rettigheder, herunder retten til at møde og stemme på generalforsamlingen, og sine økonomiske rettigheder, dvs. retten til bl.a. at få udbetalt udbytte, hvis den pågældende havde pligt til at lade sig registrere, men ikke gjorde det. Der skabes i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder også hjemmel til, at kommanditselskaber og eventuelt andre virksomhedstyper reguleret i loven kan blive omfattet af Det Offentlige Ejerregister, som i dag alene omfatter kapitalselskaber. Erhvervsstyrelsen får endvidere hjemmel til – på linje med hvad der i dag gælder for vekselkontorer – at foretage uanmeldte kontrolbesøg hos samtlige af de virksomheder, der er omfattet af Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn. Kontrolbesøg uden varsel skal dog kun udføres, hvis en varsling af besøget vil medføre, at formålet med besøget forspildes. Endelig får SKAT bedre mulighed for adgang til Værdipapircentralens oplysninger om ejere af aktier, som er udstedt gennem en værdipapircentral. Baggrunden for lovforslaget er en aftale om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet, som er indgået den 19. december 2014 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2015.

Blev L 172 vedtaget?

Ja. L 172 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. maj 2015 med 107 stemmer for og 5 imod.

Hvem stemte for og imod L 172?

Ved endelig vedtagelse af L 172 (2014-15, 1. samling) 26. maj 2015 stemte flertallet i V, S, DF, RV, EL, SF, KF og ALT for. Flertallet i LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 172?

L 172 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 25. marts 2015 af Henrik Sass Larsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (12)

  1. Lovforslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  2. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

    Møde i salenDagsordenspunkt 15: 1. behandling

  4. Frist for spørgsmålAfsluttet

    · Konfirmeret

  5. Frist for svarAfsluttet

    · Konfirmeret

  6. Frist for ændringsforslagAfsluttet

    · Konfirmeret

  7. Frist for politiske bemærkningerAfsluttet

    · Konfirmeret

  8. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret

  9. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  10. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

    Møde i salenDagsordenspunkt 9: 2. behandling

  11. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig

  12. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

    Møde i salenDagsordenspunkt 5: 3. behandling