Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 140LovforslagStatus: Stadfæstet

Om overgang til obligatorisk digital selvbetjening.

Hvad handler L 140 om?

L 140 (2014-15, 1. samling): Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille krav om, at borgerne fra slutningen af 2015 skal bruge digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder, når de henvender sig til det offentlige.

Læs resten af resuméet

De udvalgte områder hører lovgivningsmæssigt under Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Dette lovforslag er sidste fase (bølge 4) af i alt fire faser, som gradvis indfører digital selvbetjening i perioden 2012-15. Ifølge lovforslaget skal borgerne bruge de digitale løsninger, som de offentlige myndigheder stiller til rådighed på en række nye områder, bl.a. anmodning om sygedagpenge, personligt tillæg og helbredstillæg, samtykke til udstedelse af børneattest, indgivelse af klager på sundhedsområdet, indgivelse af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v. Obligatorisk digital selvbetjening for første, anden og tredje bølge af serviceområder er allerede vedtaget af Folketinget med de tre første samlelove, lov nr. 558 af 18. juni 2012 (bølge 1), lov nr. 622 af 12. juni 2013 (bølge 2) og lov nr. 552 af 2. juni 2014 (bølge 3) om overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere. Loven skal træde i kraft den 1. december 2015.

Blev L 140 vedtaget?

Ja. L 140 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. maj 2015 med 81 stemmer for og 22 imod.

Hvem stemte for og imod L 140?

Ved endelig vedtagelse af L 140 (2014-15, 1. samling) 19. maj 2015 stemte flertallet i V, S, RV, SF, LA og KF for. Flertallet i DF og EL stemte imod. Flertallet i ALT stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 140?

L 140 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 19. februar 2015 af Bjarne Corydon og henvist til Kommunaludvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (28)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (9)

Spørgsmål (7)

Svar (7)