Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 136LovforslagStatus: Stadfæstet

Om automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning m.v.

Hvad handler L 136 om?

L 136 (2014-15, 1. samling): Lovforslaget indfører et automatisk kronikertilskud til borgere med et stort medicinforbrug.

Læs resten af resuméet

Forslaget udmønter regeringens (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens delaftale på sundhedsområdet i forbindelse med finansloven for 2015. Desuden indeholder lovforslaget præciseringer og ændringer vedrørende lægemiddelovervågningen i henhold til EU-lovgivningen og præciseringer af hjemlen til fastsættelse af regler for gebyrer til Sundhedsstyrelsens virksomhed med lægemidler. Lovforslaget indeholder desuden en direkte hjemmel til to af Sundhedsstyrelsens opgaver: udarbejdelse af korte tekster om lægemidlers dosering og anvendelsesområde og udarbejdelse af korte generiske lægemiddelnavne til doseringsetiketter. Endelig indeholder lovforslaget en ændring af vævsloven med en præcisering af bestemmelser, der implementerer vævsdirektivet i dansk ret. Loven træder i kraft den 1. juli 2015. Bestemmelserne om kronikertilskud træder i kraft den 1. januar 2016 med overgangsbestemmelser frem til den 31. januar 2016.

Blev L 136 vedtaget?

Ja. L 136 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 16. april 2015 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 136?

Ved endelig vedtagelse af L 136 (2014-15, 1. samling) 16. april 2015 stemte flertallet i V, S, DF, RV, EL, SF, LA, KF og ALT for.

Hvem fremsatte L 136?

L 136 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 5. februar 2015 af Nick Hækkerup og henvist til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 16. april 2015: 108 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.