Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 105LovforslagStatus: Stadfæstet

Om gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om indskudsgarantiordninger.

Hvad handler L 105 om?

L 105 (2014-15, 1. samling): Lovforslaget indeholder de konsekvensændringer i den gældende lovgivning, der er nødvendige som følge af forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder (L 100), der gennemfører de dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD direktivet), der vedrører håndteringen af nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I samt tilknyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter.

Læs resten af resuméet

Med de to lovforslag indføres et nyt regelsæt for restrukturering og afvikling af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I m.v. Det nye regelsæt giver Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet en række nye beføjelser til brug for genopretning eller afvikling af nødlidende eller potentielt nødlidende institutter og selskaber. Myndighederne får dermed mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt over for disse virksomheder og dermed mulighed for at minimere virkningen på samfundsøkonomien og det finansielle system samt beskytte kunder og indskydere. De nye regler indebærer bl.a., at tab i forbindelse med håndtering af nødlidende finansielle virksomheder omfattet af lovforslagene i første række skal bæres af aktionærerne og dernæst af kreditorerne, hvorved risikoen for, at omkostningerne skal bæres af skatteyderne, minimeres. Lovforslaget sambehandles med lovforslag nr. L 100.

Blev L 105 vedtaget?

Ja. L 105 (2014-15, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. marts 2015 med 93 stemmer for og 12 imod.

Hvem stemte for og imod L 105?

Ved endelig vedtagelse af L 105 (2014-15, 1. samling) 26. marts 2015 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, KF og ALT for. Flertallet i EL og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 105?

L 105 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 19. december 2014 af Henrik Sass Larsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 26. marts 2015: 93 for, 12 imod, 0 hverken for eller imod, 74 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.