Sager

Folketingsåret 2014-15 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 145BeslutningsforslagStatus: Bortfaldet

Om bedre muligheder for vandløbsvedligeholdelse.

Hvad handler B 145 om?

B 145 (2014-15, 1. samling): Med beslutningsforslaget opfordres regeringen til at revidere vandløbsloven, så det klart fremgår, at hensynet til afvanding fremhæves i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløb.

Læs resten af resuméet

Forslagsstillerne finder, at det primære formål med vandløbene er afvanding, så forsumpning af sommerhusområder, beboelsesområder og landbrugsjord undgås. Forslagsstillerne finder desuden, at naturhensyn gives en uforholdsmæssig vægt i administrationen af vandløbsvedligehold, og at det derfor er nødvendigt at tage vandløb ud af naturbeskyttelseslovens § 3, så administrationen kan ske efter en samlet afvejning af hensyn til afvanding, natur, miljø og klimatilpasning.

Blev B 145 vedtaget?

Status for B 145 (2014-15, 1. samling) er Bortfaldet. Seneste trin: 1. behandling, 21. maj 2015.

Hvem fremsatte B 145?

B 145 (2014-15, 1. samling) blev fremsat 27. marts 2015 af Daniel Rugholm, Erling Bonnesen, Hans Christian Schmidt og 4 andre og henvist til Miljøudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .