Sager

Folketingsåret 2013-14 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 85LovforslagStatus: Stadfæstet

Om kravene til godkendelse som kørerlærer.

Hvad handler L 85 om?

L 85 (2013-14): Formålet med loven er at give kørelæreruddannelsen et kvalitetsløft og at indføre krav om, at kørelærere løbende efteruddannes.

Læs resten af resuméet

Med loven gennemføres en række anbefalinger fra et udvalg nedsat af justitsministeren bestående af repræsentanter fra offentlige og private aktører inden for området, herunder repræsentanter fra kørelærerbranchen, der har haft til opgave at komme med konkrete forslag til ændringer af kørelæreruddannelsen, der kan bidrage til at højne kvaliteten i køreundervisningen. Loven indebærer bl.a., at der som en ny betingelse for at kunne starte på kørelæreruddannelsen stilles krav om, at ansøgeren har gennemført et pædagogisk undervisningsforløb godkendt af justitsministeren som adgangsgivende til kørelæreruddannelsen. Derudover indebærer loven, at der som et nyt adgangskrav for at kunne påbegynde kørelæreruddannelsen stilles krav om, at ansøgeren har kørekort til kategori A (stor motorcykel), B (almindelig bil), C (stor lastbil) og C/E (stor lastbil med stort påhængskøretøj) samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Endelig indebærer loven, at fornyelsen af godkendelsen som kørelærer bl.a. betinges af, at indehaveren har deltaget i obligatorisk efteruddannelse. Loven træder i kraft den 1. april 2014.

Blev L 85 vedtaget?

Ja. L 85 (2013-14) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. marts 2014 med 105 stemmer for og 6 imod.

Hvem stemte for og imod L 85?

Ved endelig vedtagelse af L 85 (2013-14) 11. marts 2014 stemte flertallet i V, S, DF, RV, EL, SF, KF og SF for. Flertallet i LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 85?

L 85 (2013-14) blev fremsat 27. november 2013 af Morten Bødskov og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (33)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Forslagstekst (4)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (10)

Spørgsmål (9)

Svar (9)