Sager

Folketingsåret 2013-14 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 79LovforslagStatus: Stadfæstet

Om beskatningen af kulbrinteindvinding m.v.

Hvad handler L 79 om?

L 79 (2013-14): Loven implementerer aftale af 17. september 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Enhedslisten og Dansk Folkeparti om harmonisering af beskatningen i Nordsøen.

Læs resten af resuméet

De selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, vil fra den 1. januar 2014 blive beskattet efter de samme regler, som gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere. Loven indeholder desuden en overgangsordning. Efter loven nedsættes kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct., og kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år. Feltafgrænsningen ophæves, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt. Produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves, og skatteværdien af fjernelsesomkostninger kan udbetales til den skattepligtige, hvis der ved endeligt ophør af kulbrinteskattepligtig virksomhed resterer et uudnyttet underskud (carry back).

Blev L 79 vedtaget?

Ja. L 79 (2013-14) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 20. december 2013 med 68 stemmer for og 35 imod.

Hvem stemte for og imod L 79?

Ved endelig vedtagelse af L 79 (2013-14) 20. december 2013 stemte flertallet i S, DF, RV, SF, EL og SF for. Flertallet i V, LA og KF stemte imod.

Hvem fremsatte L 79?

L 79 (2013-14) blev fremsat 20. november 2013 af Holger K. Nielsen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 20. december 2013: 68 for, 35 imod, 0 hverken for eller imod, 76 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.