Sager

Folketingsåret 2013-14 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 74LovforslagStatus: Delt

Om skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde m.v.

Hvad handler L 74 om?

L 74 (2013-14): Formålet med lovforslaget var for det første at skærpe sanktionerne for hastighedsovertrædelser begået ved vejarbejde m.v., hvor det var tydeligt, at den generelle hastighedsgrænse, som var fastsat i færdselsloven, ved færdselstavler eller anden afmærkning, var midlertidigt nedsat af hensyn til det pågældende arbejde.

Læs resten af resuméet

Det blev i den forbindelse foreslået nærmere, at bøden i sådanne tilfælde blev fordoblet, og at betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj skulle ske ved hastighedsoverskridelser på 40 pct. mod i dag 60 pct. Formålet med lovforslaget var for det andet at indføre en særlig form for betinget objektivt strafansvar for ejeren (brugeren) af et køretøj i alle sager om overtrædelse af hastighedsbegrænsningerne i færdselsloven konstateret ved automatisk trafikkontrol (ATK), og hvor der ikke var spørgsmål om klip i kørekortet, frakendelse af førerretten eller kørselsforbud (det vil sige, hvor hastighedsoverskridelsen var på højst 30 pct., og hvor sanktionen således alene bestod i en bøde). Det blev i den forbindelse foreslået nærmere, at ejeren eller den registrerede bruger blev pålagt strafansvaret (i form af bøde), medmindre en anden person blev udpeget og denne erkendte at have ført køretøjet på gerningstidspunktet, eller medmindre en anden ved brugstyveri m.v. var uberettiget i besiddelse af køretøjet på gerningstidspunktet. Lovforslag nr. L 74 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.

Blev L 74 vedtaget?

Nej. L 74 (2013-14) blev forkastet ved endelig vedtagelse 18. marts 2014 med 52 stemmer for og 56 imod.

Hvem stemte for og imod L 74?

Ved endelig vedtagelse af L 74 (2013-14) 18. marts 2014 stemte flertallet i V, DF, LA og KF for. Flertallet i S, RV, EL, SF og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 74?

L 74 (2013-14) blev fremsat 14. november 2013 af Morten Bødskov og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (11)

  1. Lovforslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  2. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

    Møde i salenDagsordenspunkt 6: 1. behandling

  4. Åbent samråd med justitsministeren om at redegøre for reglerne om objektivt ejeransvar i dansk strafferet, jf. L 74 - samrådsspm. A.Afsluttet

    · Afholdt

    Møde i REU den 18/2-141-133Dagsordenspunkt 1: Åbent samråd med justitsministeren om at redegøre for reglerne om objektivt ejeransvar i dansk strafferet, jf. L 74 - samrådsspm. A.

  5. Frist for spørgsmålAfsluttet

    · Konfirmeret

  6. Frist for svarAfsluttet

    · Konfirmeret

  7. Frist for ændringsforslagAfsluttet

    · Konfirmeret

  8. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret

  9. Frist for politiske bemærkningerAfsluttet

    · Konfirmeret

  10. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  11. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

    Møde i salenDagsordenspunkt 17: 2. behandling