Sager

Folketingsåret 2013-14 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 35LovforslagStatus: Stadfæstet

Om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.

Hvad handler L 35 om?

L 35 (2013-14): Loven indfører en ny fælles autorisationsordning på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og afskaffer samtidig den personlige autorisation og det personlige strafansvar på el-autorisationsområdet.

Læs resten af resuméet

Endvidere bliver egenkontrolsystemet på området fælles for alle virksomheder, der har autorisation på de tre områder. Loven indfører tillige – som alternativ til den fulde autorisation – delautorisationer inden for en afgrænset del af el- og vvs-autorisationsområdet. Endelig bliver lovgivningskravene om, hvilke faglige kvalifikationer medarbejdere i autoriserede vvs-installatørvirksomheder skal opfylde, fjernet for at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag. Loven er en del af regeringens konkurrencepolitiske udspil og har bl.a. til formål at skabe en mere moderne og fremtidssikret autorisationsordning med mindre detailregulering af virksomhederne og større konkurrence. Loven trådte i kraft den 2. juni 2014.

Blev L 35 vedtaget?

Ja. L 35 (2013-14) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 10. april 2014 med 78 stemmer for og 27 imod.

Hvem stemte for og imod L 35?

Ved endelig vedtagelse af L 35 (2013-14) 10. april 2014 stemte flertallet i V, S, RV, SF og LA for. Flertallet i DF, EL og KF stemte imod.

Hvem fremsatte L 35?

L 35 (2013-14) blev fremsat 9. oktober 2013 af Henrik Sass Larsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 10. april 2014: 78 for, 27 imod, 0 hverken for eller imod, 74 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.