Sager

Folketingsåret 2013-14 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 151LovforslagStatus: Stadfæstet

Om kommunernes overtagelse af regionale undervisningstilbud.

Hvad handler L 151 om?

L 151 (2013-14): Med loven får kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud er beliggende, mulighed for at overtage undervisningstilbuddet.

Læs resten af resuméet

Efter aftale med kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan en anden kommune også overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud. Overtagelsen indebærer, at kommunen overtager elever, personale, bygninger og inventar m.v. De fem regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives i henhold til folkeskoleloven, varetager den mest specialiserede undervisning af børn og unge inden for områderne døve og hørehæmmede, døvblinde, synshandicappede og fysisk handicappede. Loven skal fremme kommunal overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, således at sammenhængen mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning bliver styrket.

Blev L 151 vedtaget?

Ja. L 151 (2013-14) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. juni 2014 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 151?

Ved endelig vedtagelse af L 151 (2013-14) 11. juni 2014 stemte flertallet i V, S, DF, RV, EL, SF, LA, KF og SF for.

Hvem fremsatte L 151?

L 151 (2013-14) blev fremsat 27. februar 2014 af Christine Antorini og henvist til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (14)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Spørgsmål (1)